BEN WOODHAMS

– ‘Det er utroligt, hvad Bornholm har betydet for min kunst. Jeg tror ikke, det kunne fungere for mig andre steder. Jeg oplevede også hurtigt, at bornholmerne tog ejerskab i mit kunstneriske virke, og jeg har oplevet en uvurderlig hjælp og støtte fra lokalsamfundet’, forklarer Ben. Omstillingen fra det store udland til lille Bornholm var no-get, der tiltalte Ben, og han kunne hurtigt mærke kreativiteten summe i sig igen. – ‘Jeg havde igennem mit liv, fra jeg var helt ung, forsøgt at finde ud af, hvordan jeg kunne udtrykke denne her kreativitet og drøm om at kunne leve som kunstner, som jeg kunne mærke indeni. Men jeg havde ligesom ikke fundet vejen’, fortæller Ben, mens vi drikker kaffen og nyder udsigten til markerne og fuglene, der flittigt spiser fuglefrøene uden for vinduet. – ‘Siden jeg var 12 år, har jeg været dybt fascineret af fugle. Jeg havde sådan lyst til at gå ud med kikkert og se på dem, men jeg syntes også, det var lidt pinligt. Jeg var ung, og det var ikke lige dét, der var mest ‘in’ at gøre på det tidspunkt’, griner Ben og forklarer: – ‘Først da jeg blev far og kunne opleve glæden ved naturen igennem mine børn, turde jeg tage fat i min interesse igen. Så blev kikkerten fundet frem og ja, nu er den altid med mig’, siger Ben med et smil, der rummer både stolthed og forundring – og måske også overraskelse over, hvordan hans liv har udviklet sig til det, det er, gennem kunsten. For Ben blev aldrig optaget på de kunstuddannelser, han som ung søgte ind på, og vejen til et liv som kunstner på Bornholm har været ujævn og uforudsigelig. Når man ser, hvor populære Bens kunstværker er i dag, er det svært at tro, at det krævede fem års hårdt arbejde med kunsten, uden indtægt fra den, før det lykkedes ham at finde ind til den kunstneriske åre, der skulle blive hans virke. Livets tilfældigheder – og dog. For når man tænker efter, har Bens trang til at se på fugle, og hans passion for at være og arbejde i naturen, været der hele tiden. Og netop dét er essensen af hans værker i dag. At være i ét med det, der sker omkring ham i det stille øjeblik, hvor kun lyset, lydene og duftene taler til ham, og hvor han omformer perceptionen til akvarelmotiver på papiret. Ben kunne ikke drømme om at tage et billede af et motiv i naturen og så gå hjem og male det i atelieret. Kunst-værket skal rumme selve oplevelsen af naturen, og Ben maler ofte iagttagelser fra samme sted flere gange, igen og igen, på forskellige tidspunkter af døgnet og årstiderne.

Undervejs i vores snak går det op for mig, at meget af det, Ben kredser om i sit arbejde, handler om de ydre rammer og grænserne for hans arbejde. Det er som om, at Ben nærmest drives af kontrasten mellem naturens uforudsigelighed og hans egen indre kamp, når et kunstværk bliver til. – ‘Jeg oplever, at jo tættere jeg er på grænsen, jo større mulighed er der for mig for at lave noget interessant’, fortæller Ben, som gerne indrømmer, at de regler og rammer, han sætter for sit arbejde, forbinder ham endnu tættere til naturen. Som når han laver sirlige firkanter i den bornholmske jord, sne, vand, is, eller i træer. I januar, da frostvejret havde tag i den bornholmske natur, kradsede Ben i isen på en mark tæt på Vestermarie for at skabe en firkant, som ser kvadratisk ud fra et bestemt punkt. Det blev starten på et nyt årskunstprojekt, ’Fire Kanter’, som Ben arbejder på i 2021. ’Fire Kanter’ er anamorfiske kvadrater, skabt og fotograferet i den bornholmske natur. I skoven, på marken eller langs kysten. Et anamorfisk kvadrat er ikke kvadratisk i virkeligheden, men vil se kvadratisk ud fra et bestemt punkt i rum-met. Udfordringen er at skabe illusionen på et dynamisk sted ved kun at bruge naturmaterialer. Vinden, temperaturen og de formbare naturmaterialer bestemmer, om det kan lykkes. Netop dette projekt sætter Ben på en prøve. Kampen mellem at mærke trangen til at gøre det og samtidig sige til sig selv: ‘Det her er for tosset’. Arbejdet med detaljer, som naturen ikke selv kan lave, men som den alligevel hurtigt overtager formgivningen af. På den måde bliver naturen Bens medkunstner over tid. – ‘Ideen til ‘Fire Kanter’ opstod i mig af det faktum, at vi mennesker langt hen ad vejen ødelægger naturen. Næsten alt, vi gør, har en indflydelse på naturen. Jeg var inspireret af, hvordan jeg kunne ’ødelægge’ noget af naturens orden og samtidig skabe en forandring over tid, som naturen be-stemmer og skaber nyt liv i’.
Det virker næsten tåbeligt at spørge, hvad Bornholm betyder for Ben efter en så indgående snak om naturens indvirkning på hans kunstneriske virke. Og så siger Ben pludselig selv noget, som i den grad giver genklang i mig: – ‘Jeg har det virkelig godt med at bo på en ø. Jeg er afgrænset af kysten. Jeg kan ikke bare fortsætte i en uendelighed. Jeg må forholde mig til øens ramme, og det passer mig virkelig godt’. Bornholms klippekyster, strande og skrænter skaber en naturlig afgrænsning for Bens kunst og det virker som om, at han har fundet ’hjem’ her på øen. Hjem til kreativiteten og hjem til kunsten.