Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
Går man et stykke ind i fyrreskoven ved Dueodde, kan man pludselig ane konturen af hård, grå beton, der skyder frem fra skovbundens vilde krat. Via en smal, tilgroet skovsti ledes man nærmere, og konturen tager form, efterhånden som krattet åbner sig imod en høj mur med spor af alger og gammel graffiti, og afslører en enorm, geometrisk konstruktion. Midt i skoven, imellem de høje stammer, ligger en mystisk mastodont. Faktisk er der to af dem med ca. 300 meters afstand. Ved første øjekast ligner det nærmest en slags landingsplads til en UFO: en cylindrisk ydermur med tre meterhøje fremspring af beton og et cirkulært, hævet plateau i midten.
Det er bunkere fra 2. verdenskrig, mere præcist kanonstillingerne G3 og G4. Med lyden af trækronernes raslen foroven, har de ligget her i årtier, omgivet af naturen, som et stiltiende vidnesbyrd om en tragisk periode i både Bornholms og Danmarks historie. G3 blev bygget af den tyske værnemagt på Bornholm i 1940 og er den bedst bevarede. Den ca. 30 meter lange og 40 meter bredde konstruktion var tiltænkt et enormt kanonbatteri. På det runde plateau i midten skulle placeres en 17 meter lang kanon på over 100 ton, med kapacitet til at affyre 800 kilo tunge granater med 300 kilometer i timen, imod enhver fjende i den sydlige del af Østersøen. Kanonerne mangler – ja, faktisk har de aldrig været der. Tyskerne havde planer om at anlægge fire kanonstillinger i alt, men kun to nåede at blive bygget. Allerede i 1941 måtte de opgive, da byggeriet havde været ramt af store problemer helt fra start. Bl.a. kunne man ikke rekvirere den nødvendige arbejdskraft, og så ramte isvinteren i 1940 med dansk kulderekord på minus 30 grader. Men i dag, 80 år senere, står kanonstilling G3 og G4 her endnu, nærmest intakte, og der er fri adgang ind i hele konstruktionen. Arkitektonisk er der bestemt noget at komme efter. G3 går nærmest i ét med naturen, som den skyder frem af den sandede skovbund – monumental og alligevel forgængelig. Rumligt bliver man draget ind i midten af konstruktionen, hvorfra lyden af skoven næsten forstummer, og den runde betongrav med de tykke ydermure skaber en akavet tryghedsfornemmelse.
Kanonstillingerne er en påmindelse om Bornholms særlige position under 2. verdenskrig. Den sydlige Østersø var den sidste evakueringsrute mod vest for de tyske tropper, og derfor havde Bornholm en strategisk vigtig beliggenhed for tyskerne. Det betød bl.a., at imens resten af Danmark fejrede befrielsen d. 5. maj. 1945, holdt den tyske admiral på Bornholm stadig øen i et jerngreb, indtil de ødelæggende, sovjetiske bombardementer af Rønne og Nexø d. 7. og 8. maj 1945. Dagen efter bombardementerne, d. 9. maj 1945, ankom fem torpedobåde med sovjetiske styrker, som gik i land på Bornholm, og først d. 5. april 1946 forlod russerne øen efter forhandlinger med den danske regering. Bornholm blev altså først endeligt befriet næsten et helt år efter det øvrige Danmark, unægteligt til stor skade for den bornholmske nationalfølelse.
Der er rig mulighed for at udforske de mange rum i bunkeren på egen hånd. Det er dog en god idé at have en lygte og en varm trøje med. Der er nemlig køligt, klamt og bælgravende mørkt derinde, og man skal tage sig i agt for vilkårlige huller i gulvet, fritliggende jern og træstumper. I bunkerens dyb hviler en besynderlig, nærmest anekoisk stilhed, og en lugt af mug, rustent jern og tjære. Man kan gå fra rum til rum og undersøge rummenes detaljer. G3s mørke rum og den afsondrede beliggenhed har indbudt til alskens aktivitet på stedet gennem tiden. Rygter siger, at der i nyere tid er foregået både hemmelige ritualer og ungdomsfester i bunkernes mørke, og der bliver da også jævnligt fundet remedier på stedet, bl.a. campingudstyr, bøger, madrasser og nylonstrømper.
Området omkring Bunker G3, Dueodde, er fyldt af kontraster. Beliggende i skoven, mellem Dueodde Strand og et stort sommerhusområde, manifesterer kanonstillingerne den latente fare mod det ubekymrede liv, der leves på øen i dag. Den frodige, grønne skov mod det livløse, grå beton. Lyset mod mørket. Friheden mod besættelsen. Her har historien virkelig sat tunge fodspor i den bornholmske natur. Det er foruroligende at forestille sig, hvad der kunne være sket, hvis ikke en isvinter og en række tilfældigheder havde sat en stopper for byggeriet af de store kanonstillinger i 1941.
