Om natten, den 4. marts 1890, slog de store bølger fra havets mørke hårdt imod klippekysten, da en iskold snestorm fra sydvest hamrede hen over Østersøen og ramte Bornholm. Et par dage efter stormen drev en ensom redningskrans roligt i land ved den svenske kyst. På kransen stod ”Jarl”. Dampskibet S/S Jarl var et fragt- og passagerskib, bygget på værft Helsingør i 1885, som bestillingsarbejde fra Østbornholms Dampskibsselskab i Nexø. Dampskibet var bygget til at anløbe de grunde og snævre østbornholmske havne og kunne medtage både passagerer, gods og levende dyr.
Det vides ikke med sikkerhed, hvad der skete, den nat i 1890, da dampskibet S/S Jarl forsvandt på sin tur fra Allinge mod København med 26 mennesker, over 100 svin, 35 kreaturer og en stykgodsladning svarende til ca. 9000 kg ombord. Ingen kunne fortælle, hvilket scenarie der udspillede sig på skibet den kolde nat i marts, da det 39 meter lange dampskib gik ned. Ingen kendte skibets nøjagtige positi-on på forlistidspunktet, og ingen af de omkomne blev nogensinde fundet. Hændelsen har altid været omgærdet af mystik, og S/S Jarl er i eftertiden blevet kendt som ”Bornholms Titanic”. I mere end 120 år lå vraget som et stille gravmæle på Østersøens bund og gemte på fortællingen om et tragisk skibsforlis, der efterlod familier i uvished gennem generationer.
Først i 2014 lykkedes det to lokale fritidsdykkere, Lars Philipsen og Jesper Munk, at identificere vraget, 52 meter under havets overflade. Den 4. marts 1890, en halv time før midnat, stævner S/S Jarl fra Østbornholms dampskibsselskab ud fra havnen i Allinge. Kaptajn Davidsen og hans besætning har tidligere på aftenen været omkring Gudhjem for at laste. Under indsejlingen til Gudhjem havn støder skibet nogle gange mod bunden, dels på grund af den lave vandstand og dels på grund af den svære ladning. Der sker dog tilsyneladende ingen skade på skibet, som fortsætter tilbage mod Allinge. Fra Allinge skulle S/S Jarl efterfølgende være sejlet videre ned langs den bornholmske vestkyst til Hasle for at få yderlige last ombord, men havnene på vestkysten er lukkede på grund af den kraftige vind. Lasten fra Hasle fragtes derfor over land til Allinge, hvor den og de 14 passagerer og 12 besætningsmedlemmer indskibes. Imens skibet lastes i Allinge, får kaptajn Davidsen kortvarigt besøg af ekspeditørmedhjælper Erik Bohn. De taler sammen i kaptajn Davidsens kahyt, og Erik Bohn beretter senere, at kaptajnen virkede fraværende og nervøs – som havde han en urolig forudanelse. Både kaptajn Davidsen, styrmand Karl A. Hansen og skibets øvrige besætningsmedlemmer, har sejlet ruten fra Bornholm til København utallige gange siden søsætningen af skibet i 1885 – også i hårdt vejr. Og den hvide storm fra sydvest, som i løbet af denne aften trykker Østersøens vandmasser til voldsomme, højtragende toppe og dybe dale af skum, vækker åbenbart ikke tilstrækkelig bekymring til at aflyse sejladsen. Måske fordi Allinge på nordøstsiden af øen ligger i læ af land, og ingen kan forudse styrken af det uvejr, som lurer i det berygtede hammervand omkring Bornholms nordspids.
Det er de drivende, døde grise, der som det første varsler om den grusomme tragedie på havet. Tidligt om morgenen den 5. marts, ser lokale fiskere døde grise, kvæg og vraggods drive omkring langs den bornholmske nordkyst. Omtrent samtidigt, udsendes en efterlysning, da S/S Jarl ikke er anløbet København som planlagt. På baggrund af efterlysningen, sendes dampskibet ”Erna” – også fra Øst-bornholms Dampskibsselskab – fra Nexø til området nord for Bornholm for at søge efter S/S Jarl. Men den 9. marts 1890 kommer “Erna” retur til Nexø med flaget på halvt og en kasse døde kalkuner ombord. S/S Jarl er sporløst opslugt af Østersøen. Kun livløse dyr, der vugger på den mørkeblå havoverflade, vidner om den tragedie, der fandt sted i det tidligere så voldsomme farvand omkring Hammerknuden. I slutningen af oktober 2012 trækker to lokale fritidsdykkere, Lars Philipsen og Jesper Munk, i dykkerudstyret og bevæger sig, som så mange gange før, ud i Østersøen omkring Hammerknuden. Efter adskillige års undersøgelser, dataindsamling og efterforskning af overleverede beretninger fra lokale fiskere og familier til de forliste, går de igen i vandet, drevet af en ukuelig drøm om finde S/S Jarl. I det grumsede vand over den mudrede havbund, nærmer de sig den dag det store dampskib, men er ikke sikre på, hvad de har fundet. Vraget er mere medtaget end forventet, men mest af alt er det svært for de to erfarne dykkere at tro på, at det er lykkedes dem at finde det sagnomspundne dampskib, S/S Jarl. Der er dog flere observationer, der tænder håbet i dem om, at det er S/S Jarl, de har fundet. Vraget har bl.a. en speciel skrogbygning: Det er smalt og relativt langt i forhold til bredden.
Gentagne gang dykker de ned til vraget, ned i Østersøens mørke, 52 meter under havets overflade. På et af dykkene finder de ratnavet mellem skibsplankerne. Da de renser ratnavet af, ser de byggeåret for S/S Jarl, 1885, indgraveret i det. Sandsynligheden for, at der skulle ligge andre, lignende vrag med samme byggeår i farvandet omkring Hammeren er uendelig lille, og sammenholdt med andre effekter, de finder, er de overbeviste om, at det er S/S Jarl, de har fundet. Lars Philipsen husker, at han jublede så højt han kunne under vandet – på bunden af Østersøen, med bobler fra munden: – “Wo-hoo! Den er fandme god nok!”. For selv på havets bund med dårlig sigtbarhed og enorme vandmasser over sig kan det være svært at skjule sin begejstring.
De kvæg, som gik ned med skibet, skulle også vise sig at være med til at identificere S/S Jarl. – ”Vi så de lysende hvide kranier fra kreaturerne med afskårne horn. Det var sådan, man gjorde dengang, for at dyrene ikke skulle skade hinanden, når de stod tæt i lasten”, fortæller Lars Philipsen, – “Det er i dag næsten ubærligt at forestille sig larmen og tumulten blandt dyrene ombord, da dampskibet lå i de store vandmasser ud for Hammeren.”
Da Lars Philipsen og Jesper Munk fandt S/S Jarl, opdagede de blandt andet også, at roret var væk. Det er aldrig blevet fundet trods ihærdig søgen. – ”Vi ved jo ikke hvor eller hvorfor, det er faldet af. Måske blev det beskadiget ved den forudgående grundstødning, som vi ved fandt sted ved Gudhjem”, siger Lars Philipsen og fortsætter: – ”Med et knækket ror har det været umuligt at styre skibet i stormen, og det er fatalt.”
De eksakte koordinater for S/S Jarls beliggenhed forbliver uofficielle, i respekt for at det er de om-bordværendes sidste hvilested. Dampskibet ligger fredsommeligt på havets bund, omgivet af dyreliv, som en del af Østersøens mangfoldighed. Men i farvandet omkring Bornholm ligger hundredvis af andre vilde vrag, der som S/S Jarl gemmer på fantastiske historier. På grund af Østersøens særligt lave indhold af mikroorganismer er de fleste af vragene usædvanligt intakte. Det betyder blandt andet, at de ikke er tilgroede med alger, og at materialerne er velbevarede. De ligger synlige og tilgængelige for fritidsdykkere. Og der er ikke kun tale om gamle vrag, som f.eks. 1800-tals skonnerten ”Affaire”, blot en sømil ud fra Årsdale, som nærmest står på bunden som et pyntevrag i et akvarium. Eller skibet ”Ada” fra 1867, som ligger blot 0,8 sømil fra den gamle handelsby Svaneke, og som sprang læk med lastrummet fuld af hørfrø, med det resultat, at hørfrøene svulmede op og tyngede skibet til bunds. I havet omkring Bornholm ligger også skibsvrag af nyere dato. Blandt de mest populære dykkermål er den 76 meter lange russiske ubåd af “Whiskey”-klassen, som ligger tre sømil ud fra Hasle. Ubåden forliste i 1989 på vej til ophug i Nakskov. Den blev senere kendt som ”Whisky-vraget”, og man kan, som ved mange af de andre vrag, se den fulde konstruktion, som den ligger dér på bunden. Østersøen omkring Bornholm byder på store oplevelser og fortællinger under vandoverfladen. Mel-der man sig ind den lokale dykkerklub, Calypso, eller deltager man i et af dykkerkurserne på øen, kan man komme ned og udforske de mange vrag omkring Bornholm. Og spørger man Lars Philipsen, har Bornholm noget af det bedste vand i Danmark at dykke i: – ”Ved Bornholm er vandet klart med rimelig god sigtbarhed det meste af året. Man kan næsten altid, uanset vejret, komme i vandet et eller andet sted på læsiden af øen”.
Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
