På det nordligste Bornholm er solen ved at gå ned. Som man står dér på en blotlagt klippe og kigger udover landskabet til havet, er det ikke svært at forestille sig, at selvsamme syn har indgydt bronzealderens mennesker en lignende beundring og indre ro. På samme ø, på samme klippe, og med samme udsigt har mennesket i tusinder af år betragtet solen sænke sig træt ned i Østersøen i et væld af rødlig-gyldne farver.
Vi er på Madsebakke i Allinge. Området består af Lille- og Store Madsebakke, og her – på Lille Madsebakke – finder man Danmarks største helleristningsfelt. Velbevaret, sirligt hugget ind i stenflader, dér hvor markernes muldlag åbner sig og klippegrunden bryder frem. Et vidnesbyrd om en svunden tid, hvor helt enkle billeder af heste, skåltegn, hjulkors, fodspor og skibe sammen udgjorde en levende fortælling om Solens betydning for alt liv i datidens menneskers univers. I området Hammersholm, der går fra gården lige nordøst for Hammershus og videre over markerne til det fredede Madsebakke, ligger en rigdom af helleristninger samlet på flere af områdets store klippestykker. Vi ved fra historiske kilder, at der engang var helleristninger på Store Madsebakke, men at de desværre blev sprængt væk i slutningen af 1800-tallet, da man brød sten i området. At helleristningerne på Lille Madsebakke har overlevet skyldes kun, at klippen her er i langt ringere kvalitet, og derfor ikke har haft den samme brugsværdi. En helleristning er den arkæologiske betegnelse for billeder af mennesker, dyr og symboler, som er hugget ind i klippeflader eller på fritstående sten. Arkæolog Michael S. Thorsen ved Bornholms Museum fortæller: – ”Helleristningerne er et udtryk for datidens religion og verdensopfattelse. Men de kan også have haft en mere jordisk betydning i såvel fredelig som krigerisk øjemed. Nogle mener, at de også har fungeret som en form for kalender, der har indvarslet forskellige tider af året i forhold til solens placering.”
Vi har altså endnu ikke fuld forståelse af, hvad de enkelte symbolers nøjagtige betydning har været, men det er tankevækkende, at mange af skibenes sejlretninger og eger i hjulkors ofte peger mod Solens op- og nedgang på årets mærkedage. – “Helleristningsfelter med skibe findes næsten udelukkende på Nordbornholm”, fortæller Michael S. Thorsen. – “Samtidig ser vi, at bronzealderfolkene gentagne gange har hugget figurer på helleristningsfelterne. Det kan derfor ikke afvises, at både området og helleristningerne har indgået i tilbagevendende rituelle handlinger”.
Helleristningerne menes også at være en indikation af, at man i bronzealderen havde kontakt med bl.a. det sydøstlige Skåne, hvor man har fundet tilsvarende store felter med lignende figurer. Sammen med fund af særlige bronzegenstande i områderne, vidner de om et stort kulturelt fællesskab mellem befolkningerne på Bornholm og i det sydøstlige Skåne. Arkæologerne finder stadig nye helleristninger i Madsebakkeområdet. Michael S. Thorsen har sammen med sin familie afdækket helt nye fund de seneste år. Så sent som i februar 2020 dukkede et nyt helleristningsfelt med 18 skibe op. Sammen med et nærliggende felt på samme klippeknold, der blev fundet i 2017, er antallet af skibe oppe på 37, og dermed er helleristningsflåden ved Allinge Danmarks største. Og måske rummer området endnu flere helleristninger, omhyggeligt hugget ind i klipperne, som en fortælling uden ord. Michael S. Thorsen anbefaler at tage turen Lille Madsebakke i skumring eller i mørke med en lygte. Det skaber en helt særlig mulighed for at belyse klipperne på en måde, så man måske ser mere end i dagslys. Det kan også være spændende at medbringe store papirark og carbonpapir – som en rigtig arkæolog – og lave sig en aftegning af helleristningerne. Det almindelige papirark lægges på helleristningen, og carbonpapiret vikles omkring en hårdt opvredet klud og gnubbes henover. På den måde vil figuren tydeligt kunne ses som aftegning på papiret bagefter, og man kan dermed lave sin egen unikke souvenir.
Der er skabt en sammenhæng i området med opførelsen af udsigtsplatforme og stisystemer, der strækker sig over adskillige hektar – fra Lille Madsebakke helt op til Hammershus. En gåtur i området byder på storslåede udsigter og fantastisk natur, når man går mellem klipper og nedlagte stenbrud. Men sæt god tid af til besøget, for man fortaber sig let i de mange indtryk; én sti leder til noget, en anden sti til noget andet i det nærmest grænseløse landskab.
På en varm solskinsdag står de omkringliggende markers korngule aks i skærende kontrast til den blå himmel, hvor skyerne dovent driver afsted. Helleristningerne kan nemt gemme sig på stenenes overflader, afhængigt af hvordan lys og skygge falder. Det man måske ser på ét tidspunkt af dagen, ser man ikke på andre og omvendt. Men at gå på stedet er en oplevelse, der rammer alle sanser. Prøv f.eks. at ligge ned på jorden, på ryggen, med armene ud til siden. Med lukkede øjne kan man næsten fornemme den energi, der ligger i stedet. Tankerne sejler ud med skibene, og fortidens heste danser i fantasien. Man kan stadig mærke magien, her 2.500 til 3.000 år efter de første skibe blev hugget ind i den bornholmske klippegrund.
Måske var det også sådan det hele begyndte. At nogen dengang havde samme følelse af, at stedet er noget særligt; følelsen af at være til stede, i ét med naturen, dér midt mellem himlen, jorden og vandet. Helleristningerne er bronzealderfolkets særlige gave til eftertiden. En påmindelse om, at deres hjerter slog her for tusinder af år siden, at deres øjne så, hvad vi ser i dag, og at deres sjæl næredes af fortællinger, nøjagtig ligesom vores.
helligdomsklipperne
De underjordiske
Anders Beier
Hammershus
Bornholms vilde vrag
Bornholms Kunstmuseum