• da
  • en
  • de

Helligdomsklipperne

TEKST: DORTHE LLIND THORNTON FOTO: ANDERS BEIER

En af de helt store naturattraktioner på Bornholm, et nærmest “must see”, er Helligdomsklipperne.

De over 20 meter høje klipper, der nærmest lodret ender i brændingen, kan nærmest tage pusten fra enhver.

Der findes flere måder at komme til klippene på. Man kan parkere sin cykel eller bil på parkeringspladsen ved “Bornholmerpladsen”, hvor en markant bornholmsk folketingspolitiker holdt møder og grisefester i slutningen af halvfjerdserne og starten af  firserne. Herfra er der en meget overskuelig og smuk tur hen til klipperne. Hvis man har modet og benmusklerne til det, kan det anbefales at snuppe de stejle trapper ned i dybet. Her er der også mulighed for at bevæge sig ind i den lange grotte, Sorte Gryde, der strækker sig næsten 60 meter ind i det bornholmske grundfjeld. I Sorte Gryde er der også mulighed for at opleve dyreliv, der er helt unikt for Bornholm – nemlig den bornholmske grotteedderkop, hvis æg-spind ligner små, kinesiske lamper.

En anden måde at komme til de spektakulære klipper på er, at starte ved Bornholms Kunstmuseum, hvilket er en særlig god oplevelse i sig selv, og spadsere ned mod kysten. Der støder man nærmest på klipperne med det samme.

Den sidste – og måske mest eventyrlige – måde at komme til klipperne på er med båd. Den over 100 år gamle passagerbåd, Thor, sejler flere daglige afgange fra Gudhjem. Turen, der går til Kunstmuseet, byder på en meget smuk udsigt til kysten fra havet. Først sejler man forbi den gamle nødhavn, Norresan, i Gudhjem, og derefter går turen til den billedskønne bugt, Salenebugt. Nogle historiebøger hævder, at Harald Blåtand opankrede her i 986, mens han var på vej til Jomsborg på den tyske nordkyst. Han blev overrasket af sin søn, Svend Tveskæg, som han var i konflikt med. Harald var så uheldig, at han blev ramt af en forgiftet pil i sin bagdel og siden døde af det.
Efter Salenebugten begynder klipperne at rejse sig og ret snart øjner man Lyseklippen, der navnet tro har form som et lys. De andre klipper har navne som: Libertsklippen, Capriklippen, Mågetårnet, Kærlighedsbænken og selvfølgelig, Helligdomsklippen, der har sit navn fra den kilde, der i sin tid udmundede ved foden af klipperne. Det siges, at Gåserenden – en ca. 25 meter dyb og ganske smal klippespalte – også skulle ligge ved Helligdomsklipperne. Længst inde i Gåserenden har den hvide drypsten aflejret en figur, der ligner en ophængt gås, og herfra siges det, at en gang strækker sig tværs under Bornholm – fra Gåserendens dyb til den våde ovn ved Hammershus. Det er næsten et besøg værd… bare for at se, om man kan finde Gåserenden.


andre læser også

Bornholms gastronomi

De underjordiske

Hammershus

NaturBornholm

Nordic Fermentation

Ringebakkebruddene