Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
De store dæk maser sig nådesløst ned i jorden og fyldes med mudder og rester af skovbund, når den buldrende dieselmotor trækker køretøjet fremad gennem terrænet. Firehjulstrækkeren lader sig ikke standse af klipper, dybe huller og væltede træer, men bevæger sig på én gang graciøst og kraftfuldt igennem det klippesprængte, bornholmske landskab. Land Roveren er i sit rette element.
Den ikoniske, britiske firehjulstrækker står ikke kun til pynt eller bruges som ‘showpiece’ til en søndagstur på landevejen. På Bornholm bliver der kørt Land Rover i terrænet, hele året, i al slags vejr. Der køres Land Rover som sport, med konkurrencer og sociale udflugter, men også i hverdagen, på steder, hvor bulede skovveje og markstier er ufremkommelige for stort set alle andre køretøjer. Hvad enten det gælder meterhøje snedriver eller veje oversvømmet af skybrud, tager Land Roveren kampen op med naturens uforudsigelighed.
Det var også sådan, det startede for Simon Novrman, den 31-årige formand for Dansk Land Rover-klub, DLRK, på Bornholm. – ’Jeg voksede op på en gård uden for Klemensker, og om vinteren kunne vi ikke komme frem på grund af sneen. Så købte min far en gammel Land Rover’. Der gik ikke længe, før Simons far dengang blev medlem af Dansk Land Rover-klub. Han havde fået ‘den engelske syge’, som Land Rover-entusiaster kalder det. Dét, der får voksne mennesker til at drøne rundt i bakkerne i en nærmest traktor-agtig bil med en sprudlende dieselmotor og trække hinanden op af åer og jordhuller. Simon Novrman indrømmer det gerne: – ’Det er lidt som børnebegejstring over en monstertruck, en drengedrøm. Bilen har meget mere end bare hestekræfter og charme’.
De første Land Rovere blev til i 1948, konstrueret af den britiske motorproducent Rover. De kompakte køretøjer blev produceret med henblik på salg til de britiske landmænd, og ikke mindst til eksport på grund af den britiske lavkonjunktur efter 2. Verdenskrig. Land Roverens elegante og underspillede britiske format er oprindeligt inspireret af krigs-jeepen, og er udstyret med et kraftudtag til at drive landbrugsredskaber og påhængsvogne. Karosseriet er konstrueret i aluminium, fremtvunget af efterkrigstidens stålrationering. Den simple konstruktion i den første serie, Serie I, betød, at den kunne vedligeholdes uden nødvendigvis at skulle på værksted. Produktionen af Serie I fortsatte indtil 1960’erne, hvor Serie II og IIA blev lanceret. Serie II og IIA havde nyere, kraftigere motorer, hvilket resulterede i, at mange blev ombygget til forskellige formål – alt fra brandbiler til mobile svejseapparater. I 1971 kom Serie III, der ligesom sine forgængere havde et spartansk interiør og en simpel opbygning med firehjulstræk, stive aksler ophængt i bladfjedre, en ramme af stål og aluminiumskarosseri. Siden er der kommet endnu flere modeller til som f.eks. den kendte Range Rover, Land Rover Defender, Discovery, Freelander og Range Rover Sport.
Land Roveren er blevet brugt af militæret i store dele af verden. Ofte som feltvogn og med militærets egne tilpasninger. Men flere deciderede militære modeller har også været i produktion, og det er måske netop derfor, at Land Roveren for mange vækker associationer til 50’ernes britiske khakifarvede militærunivers. Bilen er blevet et ikon, og måske også et symbol på en svunden tid. De fleste af de gamle modeller kvalificerer sig da også til veteranbil-status i dag. Blandt Land Rover-entusiaster skelnes der nok mellem en veteran-Land Rover, Serie I, II eller III, og en Range Rover, men på Bornholm mødes folk med mange forskellige typer af firehjulstrækkere for at køre sammen. Der køres altid kun på private grunde eller ifølge aftale med lodsejere. Høflighed og hjælpsomhed er en del af Land Rover-kulturen, som trods alt har sit ophav blandt britiske ‘gentlemen’.
De første Land Rovere kom til Bornholm som erhvervskøretøjer i starten 1960’erne. Bornholm har noget særligt, når det handler om terræn. Simon Novrman fortæller: – ’Når vi har gæster ovrefra (bornholmsk slang for gæster fra det øvrige Danmark, red.) er de jo ellevilde. Vi er på en klippeø, og her er landskabet kuperet med masser af spændende udfordringer og besværlige bakker. De er hammer misundelige!’. Han og de andre Land Rover-folk mødes lokalt en gang om måneden året igennem, men deltager også i landsdækkende arrangementer og træf. Simon Novrman fortæller, at det i høj grad også er det sociale samvær, som trækker: – ’Vi har mange familier, som deltager i vores arrangementer. Det er en rigtig hyggelig måde at være sammen på: At deltage i vores interne konkurrencer og fællesspisning med grill i terrænet, hvor vi selvfølgelig nørder lidt, men også bare slapper af og hygger os’. Ifølge Simon Novrman er dét at køre Land Rover lidt en livsstil, og der findes flere tilgange til at interessere sig for kørsel med den ikoniske bil. – ’Der er dem, som bruger bilen som et udgangspunkt for længere ture og har indrettet bilerne til overnatning og familie, og så er der nogen, som går mere op i det tekniske eller at mærke adrenalinen suse’. Han forklarer, at netop den simple konstruktionen på de ældre modeller betyder, at almindelige mennesker kan tilpasse Land Roveren på alle mulige måder: – ’Det er frihed, man kan gøre hvad man vil og behøver ikke lade sig begrænse af, at motorvejen slutter’.
Der er stor forskel på, om man kører landevejskørsel, i terræn eller natorientering, som også er en af klubbens discipliner. Kørsel på landevej kaldes ‘green laning’, og kørsel i terræn kaldes Trial eller Trophy. Trial kan køres med en standard firehjulstrækker eller Land Rover, og kræver, ifølge Simon Novrman, en høj grad af præcision og at man har godt kendskab til sin bil: – ’Trophy er en betydelig mere hård form for terrænkørsel. Det er teknisk og fysisk krævende, for både fører og bil, at køre nogle af de baner, vi laver. Det må gerne være lidt vildt og uforudsigeligt – og derfor skal føreren kende sin bil og dens begrænsninger’. Det er ikke usædvanligt, at nogen sidder fast et eller andet sted på banen, men det er en del af sporten at trække dem fri igen. Flere af de kørende har monteret tunge spil med stålwire på fronten, for det er netop dét en Land Rover kan: tilpasses næsten ethvert formål. Hvor de første modeller havde beskedne motorer og var lavt gearet for at udnytte kræfterne optimalt og komme frem i vanskeligt terræn i naturen, er det i dag ikke usædvanligt at se en luksusmodel med en brølende V8-motor et sted i trekantsområdet eller nord for København. Nogle vil måske mene, at den slags hestekræfter er lidt ‘overkill’ til en villavej i Vedbæk, men mon ikke børnebegejstringen og følelsen af firehjulstrukket frihed er den samme dér, som i et mudret markområde på det bornholmske sydland?
Skulle man have lyst til at prøve kræfter med Land Rover-kørsel i terræn på Bornholm, kan man kigge i kalenderen på DLRK Bornholms Facebookside og kontakte klubben per telefon eller mail. DLRK Bornholm har ca. 30 medlemmer, men det er ikke alle, der har en Land Rover. Det er faktisk heller ikke et krav for at blive medlem, hvis blot man har interessen. For at køre terrænkørsel i DLRK skal alle nye medlemmer dog deltage i et obligatorisk sikkerhedskursus af en dags varighed. Kurset består af både teori og praktik. Og så skal man være forberedt på, at komforten ikke altid er i højsædet. I de gamle modeller kommer man på manuelt arbejde uden servostyring. Det er en rå kamp mellem motorer, muskler og mudder. I de nyere modeller findes selvfølgelig servostyring og mere komfort, men ifølge Simon Novrman gør det ikke kørslen mindre spændende. – ’Første gang man prøver at køre Land Rover, er det nok sådan, at enten hader man det, eller også elsker man det. Der er ikke så meget indimellem. Men de fleste af os har det jo sådan, at ’Where the road ends, the fun begins’.
