• da
  • en
  • de

Ringebakkebruddene


Når man bevæger sig ind i Ringebakkebruddene fornemmer man straks det kuperede landskabs dybde og niveauforskelle. De snoede, stejle veje fører igennem et geometrisk og råt indsnit i den vilde natur, hvor man til alle sider kan se de lodrette, rå granitvægge og de støvede bakker med kantede, tonstunge stenblokke henkastet i bunker eller stående frit, som monumenter over den stenbrydningsindustri, som engang var i området. De nedlagte stenbrud syd for Vang blev i 2011 omdannet til rekreativt område med støtte fra blandt andre NCC, den tidligere ejer af området, og Realdania-fonden. Det blev navngivet efter de store, ringformede højdedrag på den bornholmske klippekyst syd for Hammershus, Ringebakkerne. Vejskiltet, der leder ned til bruddene, er efter sigende det længste på Bornholm.

 

Området, Klondyke, ud til kysten, er det ældste brudområde med mange mindre brud, som i dag er fyldt med vand. Herfra gik tipvogne ad spor til Vang Havn, som oprindeligt var base for Nordbornholms stenhuggerier. Vang-bruddet, umiddelbart syd for Vang med adgang til Vang by via den nuværende cykelvej, samt Almeløkke-bruddet, i den sydlige ende af Ringebakkerne, med adgang til Borrelyngvej. Ringebakkebruddene er sammenlagt af transportveje og stier med udsigt til Østersøen og med et smukt skue ud over det rekonstruerede udskibningsanlæg fra datidens granitindustri, Vang Pier. Hele området ved Ringebakkebruddene, som i dag er fredet, er et smukt natur- og oplevelsesområde med masser af aktivitetsmuligheder. Det er et forunderligt råt naturområde, præget af industri- og kulturhistorie, som står til rådighed for natur- og friluftsentusiaster. Der er klatrevægge til klippeklatring, adskillige mountainbikeruter, stier, et naturrum til overnatning og mulighed for lange vandreture. Her er et rigt dyreliv, som igennem tiden har tilpasset sig områdets kuperede og vilde terræn. Der er blandt andet et par vandrefalke, som yngler på de højtbeliggende klippeafsatser, og som man på gode dage kan se svæve agtsomt henover de store udgravninger.

 

Der er en monumental stilhed i terrænnets blanding af storslået, vild natur og industriel fortid. Høje granitvægge og rustent jern fra maskiner og anlæg til stenbrydning og skærveproduktion står side om side, som tavse vidner om en forgangen industri. Der er brudt granit i Ringebakkerne fra 1896 til 2004, og der har igennem tiden været stor efterspørgsel på den bornholmske granit. Granit er nemlig blandt verdens ældste, hårdeste og mest vejrbestandige natursten, hvoraf nogle kan dateres mere end 2.000 millioner år tilbage i tiden. Vang-bruddene har leveret granit til nogle af de største historiske byggerier i Danmark, som f.eks. Københavns Rådhus, Christiansborg, Nationalmuseet og Storebæltsforbindelsen.

 

Bevæger man sig fra landevejen og gennem Almeløkkebruddet, op ad de snoede veje til stierne langs kanten af bruddet, kan man se en blågrøn indsø. Den er omgivet af høje, algefarvede klippevægge, som leder et vandfald ud over skrænten og ned til søen. På et af plateauerne er der bygget et naturrum, på fundamentet til et tidligere knuse- og sigteværk. Naturrummet er bygget i en geometrisk arkitektonisk stil og med en meget lodret skrænt i forhaven. Ved bruddets munding imod havet er der et skarpt tværsnit gennem klippen og naturen, en snorlige kløft skabt af industrielt sprængstof. De rå klippevægge på begge sider af den dybe passage leder fra stenbruddet ud til Vang Pier. Vejen blev i sin tid konstrueret i forbindelse med leveringen af granit til Storebæltsforbindelsen. Stenbryderne i Ringebakkerne leverede enorme mængder granit til Storebæltsbyggeriet. I stedet for at køre granitten til udskibning i Hasle, etablerede man en lastekaj ud fra kysten, og på grund af den store efterspørgsel på den bornholmske granit besluttede man at bryde igennem kystklipperne og etablere en kørevej fra Vang-bruddet ud til lasteanlægget. Pieren, som oppefra  ligner et omvendt spørgsmålstegn, er udgangspunktet for udbygningen af Vang Pier. I dag udgør den en skærmet lagune, hvor man kan bade i læ på varme sommerdage. Man kan gå tur helt ud til spidsen af pieren og opleve klippekysten fra havsiden med udsyn til Teglkås og Helligpeder mod syd, og Vang, Hammershus og Hammerknuden mod nord.

Broen, som i sin tid blev lagt over den afbrudte kyststi, som man tidligere havde brugt til transport, blev i 2002 erstattet af DGI-broen – et kunstværk af Peter Bonnén – i forbindelse med DGI-landsstævnet på Bornholm. Den skulpturelle bro er konstrueret i store jernplader patineret med rust og med riste i bunden, så man kan stå lige over kløften og mærke suset i maven fra de ca. 20 meters frit fald over transportvejen.

 

Området er fyldt med levn fra stenbruddenes tid: Skinner fra tippevogne, store rustne jernkonstruktioner, indskibningsport, transportvogne og en betonkælder. Går man et niveau ned fra broen og naturrummet, kan man opleve kælderen til det tidligere knuseværk, som er sprængt ind i grundfjeldet midt på bakken. Inde i kælderens mørke kan man mærke stemningen fra de bevarede driftsfaciliteter og fordybe sig i en lille museumssamling af fotos og historie fra stenbruddets storhedstid. Der er fotos af arbejdere og maskiner i drift. De huggede, sprængte og brød klipperne, sten for sten. Det var hårdt arbejde, men når stenbryderene vendte trætte hjem havde de omsat de hårde, tunge sten til dagligt brød. Ringebakkebruddene er et fascinerende stykke bornholmsk industrihistorie, som overrasker med sin storslåede skønhed og upolerede æstetik.


Andre læste også

helligdomsklipperne

Hammershus

NaturBornholm

Østerlars rundkirke

Sandvig Minigolf

World Craft Region