Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
Tekst: Mads Westermann Foto:Anders Beier
En russisk bjørn, et gult genfærd, der vandrer i Rønnes gader ved fuldmåne, og en godt gemt mindesten for et politisk attentat, som fik stor betydning for både Bornholm og resten af Danmark. Det er alt sammen en del af Rønnes historie og folklore. Det er nogle af de ting, du kan opleve, når du går rundt i Rønne.
Lige efter frokost, den 7. maj 1945, kunne man på Kirkepladsen – ved foden af Sct. Nicolai Kirkes tårn – se formationer af sovjetiske bombefly, flyve lavt ind over havnen og byen. Med hylende motorer, i skyer af ild, røg og murbrokker, kastede de russiske fly deres dødelige last af brand- og sprængbomber. De sovjetiske bomber ramte ikke kun militære mål. De forvandlede også tilfældige huse i Rønnes gamle bydel til rygende ruinhobe.
Mere end 90 procent af Rønnes huse blev beskadiget, og 212 huse blev totalt ødelagt. Store dele af Damgade blev til murbrokker. Adskillige rønneboer omkom, og endnu flere blev kvæstet.
Efter bombardementet fremstillede den anerkendte keramiker Lars Thirslund tre relieffer, som skal minde nutiden om det traumatiske kapitel i Rønnes historie. Et af dem kan ses over hoveddøren til det lille hus på Kirkepladsen 14. Det blev totalt ødelagt, men genopbygget og udsmykket med et af Thirslunds relieffer. Det viser “Bombningen og Evakueringen af Rønne”.
Lige rundt om hjørnet, ved Kirkestræde 4, sidder et andet af Thirslunds relieffer, “Befrielsen”, som viser fejringen, da de russiske besættelsestropper forlod Bornholm den 5. april 1946.
Det sidste af Lars Thirslunds relieffer findes i den modsatte ende af byen. Ovenover hoveddøren til Nørregade 39 sidder “Genopbygningen”, der viser det store arbejde med at genopbygge Rønne efter ødelæggelserne.
I Møllegade, lige overfor nummer 12, står den russiske bjørn på en søjle, som bærer inskriptionen: “Her standsede den russiske bjørn”. Bjørnen er skabt og rejst af billedskærer Christian Koefoed i taknemmelighed over, at hans eget hus ikke blev ødelagt under bombardementet. Nabohusene blev ødelagt, men Christian Koefoeds hus slap næsten uden skrammer.
Sammen med bjørnen på søjlen skabte Christian Kofoed et relief, der viser bombardementet. Det kan du se over husets indgang, lige til højre for bjørnen.
I 1955, ved 10-året for den russiske “befrielse” af Bornholm, besøgte sovjetiske journalister Bornholm. De opfattede fejlagtigt Christian Koefoeds udsmykning som en antirussisk provokation. Det udløste en kortvarig diplomatisk krise mellem Danmark og Sovjetunionen.
Selv i nyere tid har Koefoeds bjørn på søjlen haft en storpolitisk betydning. I et interview i Bornholms Tidende har husets nuværende ejer fortalt, at da hun i efteråret 1989 malede bjørnens øjne blå, gik der kun få dage før Berlinmuren faldt.
Et andet minde om et dramatisk kapitel i Bornholms historie, finder du i Storegade. Lige der, hvor Storegade og Rådhusstræde løber sammen. Midt i gaden er der et hul, hvor et par brosten titter frem gennem asfalten. 1658 står der på en af stenene. Dengang var Bornholm en del af Sverige, og blev styret af den forhadte svenske kommandant, Johan Printzensköld. Den 8. december 1658 var Printzensköld, redet fra Hammershus til Rønne for at mødes med byens borgmester, Claus Kam. En gruppe bornholmske frihedskæmpere, anført af købmanden Villum Clausen, brød ind i mødet med borgmesteren. Efter en kort og ophedet konfrontation trak frihedskæmperne Printzensköld ud på Storegade, der hvor stenen titter frem af asfalten, og her skød Villum Clausen kommandanten. Mens kommandantens blod flød over brostenene, og han drog sine sidste åndedrag, rettede Villum Clausens to medsammensvorne, Jens Pedersen Kofoed og Niels Gumløse, også deres våben mod kommandanten og skød, for at dele ansvaret for drabet med Villum Clausen. Attentatet på Printzensköld blev startskuddet til en bornholmsk opstand mod de svenske besættere, og kun tre uger senere var den sidste svenske soldat jaget af øen, og Bornholm blev igen dansk.
Det gule genfærd, som ved fuldmåne vandrer i Rønnes gader, finder du på hjørnet af Bagergade og Vimmelskaftet. Men du skal kigge godt efter for at se det. For det er kun genfærdets ansigt, der er synligt ved højlys dag. Det skjuler sig bag et smukt bornholmsk figentræ. Ifølge overleveringerne er det en ung mand, som sidder fanget i muren. Her er han tvunget til at sidde indtil en forbipasserende stopper op og spiser af figentræets frugter. Når det sker, bliver han på den næste fuldmånenat sat fri og kan frit vandre rundt i Rønnes gamle brostensbelagte gader. Men når strålerne fra den første morgensol rammer spiret på Sct. Nicolai Kirke, må han vende tilbage til muren og blive der, indtil en besøgende igen tager en bid af et af figentræets søde og saftige frugter.
Hvem han er, og hvorfor han er fanget i muren, hvad han foretager sig, når han en sjælden gang får en enkelt fuldmånenat med uledsaget udgang, det fortaber sig i historiens tåger.
