Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
Gennem Almindingens løvtag tegner solen mønstre på Christianshøjkroens gulkalkede bindingsværk. Luften bærer en duft af lavendel, løvskov og den krydrede aroma fra den store salviebusk ved indgangsdøren.
I 1824 gæstede Christian den 8. Bornholm for at indvie den nyplantede skov. Det samlede halvdelen af alle bornholmere, der, hvor kroen ligger i dag, og her har den ligget lige siden.
For det var Sofies oldefar, Johannes Lyngby, der overtog det lille traktørsted, som i dag er Christianshøjkroen, og hvor Sofie og Nikolaj og deres personale hele året beværter gæsterne. Sofie i krostuen, Nikolaj i køkkenet.
Nikolaj har en fortid på Michelin-restauranter, men har flyttet fokus fra prætentiøse pincetanretninger til ærlige madoplevelser.
Råvarerne får tid. Knoldsellerien bages natten over ved 85 grader. Ørredrognen kommer fra Musholm, fordi den er god nok til at eksportere til Japan. Æggekagen er udtænkt med samme kulinariske omhu, som var den en del af en tolvretters menu. Hver eneste mundfuld bliver til et sansebombardement, der får gæsterne til at glemme tid og sted.
Christianshøjkroen er en tidslomme, hvor verdens larm og dårskab brillerer med sit fravær. Verden fortsætter et andet sted. Her er der tid, plads og ro til at smage, sanse og lade historien og naturen komme ind under huden.
Midt i Almindingen, midt på Bornholm ligger Christianshøjkroen omgivet af flere hundrede år gamle bøgekæmper.
Kroen drives med det samme faste team hele året. Antallet af borde holdes bevidst nede, så der er tid og ro til, at Sofie, Nikolaj og det dygtige personale kan forkæle gæsterne.
Gastronomien ligger i krydsfeltet mellem det traditionelle franske landkøkken, ny nordisk minimalisme og den klassiske danske krotradition.
Selvom det gastronomiske niveau er tårnhøjt, er det stadig en kro. Det betyder, at maden er uprætentiøs, og gæsterne skal mærke, at de bliver mætte.
Kroens traditionsrige skovfrokost udfolder sig i tre akter.
Den første servering er sild i forskellige forklædninger, hvor syre og sødme finder en naturlig balance. Andet akt er kød – et udvalg af patéer og pålægssalater, rørt fra bunden i køkkenet. Finalen bringer en sød hilsen til bordet.
Køkkenchefen Nikolaj og hans højre hånd Magnus lader sig inspirere af dagens råvarer og skovens skiftende humør. En syltet chili eller en frisk urt fra haven ændrer udtrykket på en velkendt klassiker.
Og om aftenen skifter menuen med årstider, råvarer og kokkenes fikse idéer.
Et reserveret bord tilhører gæsterne hele aftenen. Måltidet får lov at tage den tid, det kræver.
