Nexø er en by i udvikling. Det skyldes ikke mindst de mange iværksættere, men også de lokale, der stædigt har holdt fast i troen på, at Nexø kan noget særligt. Og det kan den. Byen er især kendt for sine specialbutikker og en af dem er Brillehûzet på Nexø Havn. Brillehûzet er det, man kalder en uafhængig optiker. De bestemmer selv, hvilke brillestel og glas de ønsker at sælge, og de sætter en ære i at have modeller, som man ikke ser alle andre steder. Brillerne hos Brillehûzet kommer fra hele verden og er nøje udvalgt. Der forhandles især briller fra små producenter, f.eks. de funky briller fra belgiske Theo, de bæredygtige solbriller fra James Ay, eller de håndlavede briller fra MYKITA i Berlin. Her er man sikker på at finde en brille, der passer til ens ansigt og personlighed.
Hos Brillehûzet er personalet specialister i næsten alt, der har med synet at gøre; lige fra synsproblemer, tørre øjne og synstræning, til fancy solbriller. Man er altid velkommen i butikken, også hvis man kun skal have strammet en brilleskrue, eller vil samle inspiration til sit næste brillekøb. Selv hvis man ikke bruger briller, er der god grund til at kigge ind hos Brillehûzet. Her bliver nemlig også solgt smykker, ure, afholdt events og udstillet kunst.
Briller er ikke bare et værktøj, der hjælper én med at se. De er også med til at understrege ens personlighed. Nogle ønsker en neutral brille, andre vil have briller, der virkelig vil blive lagt mærke til. Hos Brillehûzet er personalet dygtige til at finde en brille, der virkelig klæder den, der skal bære den. Der kan næsten gå sport i det, og derfor er det heller ikke overraskende, at Brillehûzets hashtag er #kjærlighedtilbriller. Hos Brillehûzet elsker de både briller og mennesker.
Brillehûzet er en butik ud over det sædvanlige. Butikken er en uafhængig optiker, så de er ikke låst af at skulle føre et fast sortiment. De fører de modeller, de selv synes er noget særligt og sætter en ære i at have det, som man ikke ser alle andre steder. Butikken er indrettet med en blanding af nyeste teknologi, gamle smukke møbler og skønne farver. Det ses tydeligt, at der er et ønske om at tænke bæredygtighed og kvalitet ind i brillevalget – og så sætter de endda også gerne nye glas i et gammelt stel. Brillehûzet er en optiker for sig – ikke bare fordi den er uafhængig, men fordi den virkelig sætter kundernes individuelle ønsker og behov i fokus.