Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
TEKST: MADS WESTERMANN FOTO: ANDERS BEIER
Ved første blik virker Rispebjerg åbent og næsten bart. En vindomsust brakmark ved Poulsker, tilsyneladende tom. Men så snart støvlerne rammer jorden, folder 5.000 års dramatisk historie sig ud i landskabet.
Her, på det flade plateau over Øleådalen, har vinden i årtu-sinder formet et landskab, der har været vidne til alt fra soltil-bedelse til blodige piratangreb. Sporene er der stadig.
Her har der både ligget et stort tempel, hvor øens første sten-alderbønder tilbad solen. Senere, i jernalderen, har her ligget en kæmpe tilflugtsborg, hvor datidens bornholmere kunne søge tryghed, når pirater fra den anden side af Østersøen hærgede og plyndrede Bornholm.
Rispebjerg er skabt til forsvar. Den flade mark er en naturlig fæstning. På tre sider er den afgrænset af 15 meter høje, stejle skrænter ned mod Øleå. Kun mod sydøst var man sårbar, og her byggede jernalderens bornholmere massive volde, høje palisadehegn og gravede dybe og brede voldgrave.
Fæstningsanlæg, der var konstrueret med stor snilde, så det var muligt at give angriberne tørt på, mens bornholmerne selv kunne være i sikkerhed. Eksempelvis var nogle af voldene placeret på en måde, så de ikke kunne angribes udefra uden at angriberne selv kunne angribes fra flere sider.
For at sikre, at der var drikkevand til både husdyr og menne-sker, var engen vest for Ringborgen desuden beskyttet af en næsten 30 meter bred voldgrav, som skar sig gennem ådalen. Denne voldgrav sikrede adgangen til to vigtige kildevæld med rent vand, og den beskyttede græsningsarealer til de husdyr, som bornholmerne havde taget med, når de søgte tilflugt på Rispebjerg.
Fra den ydre ringvold kan landskabet stadig læses som et gam-melt forsvarsanlæg. De græsklædte rester af voldene marke-rer, hvor tre meter høje palisader engang stod. I alt dækkede borganlægget et areal, der svarer til adskillige fodboldbaner, stort nok til at rumme hundredvis af mennesker og deres dyr i ugevis. Når bavnebålene – datidens alarmer – blev tændt på øens bakketoppe, flygtede bønderne mod Rispebjerg med deres familier og husdyr for at søge ly for de fjendtlige pirater. Bornholms Stonehenge – bare i træ
Spoler vi tiden 2.900 år tilbage før vores tidsregning, var Ri-spebjerg ikke en borg, men en helligdom. Et bornholmsk Sto-nehenge, bygget i massivt egetræ.
Dengang ragede 22 enorme træcirkler, såkaldte woodhenges, op over landskabet. På toppen lå platforme af ler, hvor røg fra ofringer steg mod himlen. Arkæologer har fundet brænd-te knoglerester i jorden, rester efter de ritualer, Bornholms første bønder udførte til solens ære. Blandt fundene er også
de såkaldte solsten – flade skiferstykker med fint indridsede solmotiver. De er helt unikke for Bornholm og kendes ikke andre steder i verden.
Træcirkler af denne type kendes kun fra ganske få steder i Skandinavien. Nogle af dem er i dag markeret med stolper i jorden, og en enkelt er rekonstrueret som et udsigtstårn. Her-fra kan man skue ud over sletten og ane sporene efter det gamle tempel og de gamle forsvarsværker.
Når man taler om Rispebjerg, kommer man ikke udenom De Underjordiske. Ifølge bornholmsk folklore er De Underjordi-ske et lille folk, der ligner mennesker, men som er mindre af vækst. De bærer typisk gråt tøj og røde tophuer.
De Underjordiske passer på Bornholm, og sagnet siger, at hvis fjenden kommer, rejser De Underjordiske sig til en mæg-tig og uovervindelig hær. Men først når et kristent menneske har løsnet et skud mod fjenden. Så griber De Underjordiske til våben og hjælper til med at forsvare Bornholm.
Ifølge overleveringerne er Rispebjerg De Underjordiskes eksercerplads. Her øver de sig hver eneste nat for at kunne forsvare Bornholm mod fjender udefra. I spidsen for hæren rider deres konge, Ellestingeren. Han sidder på en trebenet hest, Helhest, som er en hvid skimmel med seletøj prydet af guldbeslag. På hovedet bærer Ellestingeren en trekantet hat og i hånden et spyd, og omkring sig har han 12 hirdmænd, der hver især har ansvaret for et stykke af Bornholm.
Ifølge sagnet kan man efter sankthansnat eller på en fuldmå-nenat se de omgivende gravhøje rejse sig på gloende pæle, og Ellestingeren sidde for bordenden i en oplyst festsal af guld og sølv, mens De Underjordiske fester. Sagnet siger også, at dem, der har set dette, aldrig helt bliver sig selv igen.
Den bedste måde at nå Rispebjerg på er til fods. Fra Brugsen i Pedersker fører Pærskerstien gennem landskabet. Det er en 1,6 kilometer lang trampesti, hvor det vilde græs kildrer læg-gene, og duften af varme marker og blomsterne i de levende hegn fylder næseborene. Passende til korte ben.
I skrænterne ned mod Øleå kan man finde fossiler fra Born-holms geologiske fortid. Aftryk af skaller og havdyr fra en tid, hvor øen lå under vand. Sten med tydelige aftryk ligger løst i leret og kan samles op.
Rispebjerg lægger op til en pause undervejs. Tag en madkurv
med.
