Visual Bornholm
Udgivet af Visual Media ApS
Designed by Miru Studio
Tekst: mads westermann Foto: anders beier
’Øl er beviset på, at Gud elsker os og ønsker, at vi skal være lykkelige’. Det hævdes, at den amerikanske Benjamin Franklin er ophavsmanden til dette ordsprog, men uanset om ordene faldt fra en amerikansk statsmand eller er et fragment af en søndagsberuset sognepræsts prædiken, så er essensen af budskabet uangribelig sand.
For hvad er et mere konkret bevis på eksistensen af højere magter end et glas velskænket øl på en solbeskinnet dag, hvor himlen er blå, og verden i et kort øjeblik stadig virker nogenlunde rationelt og hensigtsmæssigt skruet sammen. Gylden, perlende og fyldt med smagsnuancer, som vækker minder og skaber associationer.
Få steder i Danmark findes der en mere varieret ølkultur end på Bornholm. Og få steder findes der, i forhold til indbyggertallet, flere mikro- og lokalbryggerier. Øen er et sandt paradis for den ølinteresserede, der kan nyde alt fra ravgyldne pilsnere med diskret bitterhed til stouts så sorte som en bornholmsk vinternat.
Det bornholmske øleventyr begyndte i Svaneke. I en gammel firlænget købmandsgård på byens torv begyndte man i 2000 at brygge øl. Siden stak det helt af. Lokalerne blev for små og bryggeriet rykkede – ligesom Carlsberg i sin tid gjorde – ud på toppen af en bakke i byens udkant. Her brygger man efter princippet om “slow beer”. Tingene tager den tid, de skal tage. Her filtreres ikke, og her tilsættes ikke unødvendige kemikalier. Og det gør, at man kan fornemme brygmesterens stolthed og sjæl i hver eneste dråbe.
Men Svaneke er ikke det eneste sted, hvor den bornholmske ølbølge ruller. I en baggård på havnen i Rønne ligger Small Batch Brewery. Her brygger man, som navnet antyder, øl i små portioner. Det er et af de mikrobryggerier, der startede som et hobbyprojekt og som nu er blevet en institution. Her leger man med smagsvarianter, der får konservative pilsnerdrikkere til at krumme tæer af forargelse. Her er en kaffestout, som får din morgenkop til at ligne mosevand, og en IPA, der med en behersket bitterhed smager som en blomstereng på en sommermorgen.
I Tejn, midt på havnen, finder vi Penyllan Brewery. Det er mere et øllaboratorium end et bryggeri. Her eksperimenteres med vildgær og fadlagring, så det ligner alkymi. Her skabes nogle af Danmarks mest komplekse og lagdelte øl, og man er ikke bange for at lade tiden gøre sit arbejde. Det er dybe, vinøse, syrlige og ofte ret sære øl, men for den, der tør, er det en åbenbaring. Penyllan er ikke et sted, man bare stikker hovedet ind for at drikke en hurtig bajer – det er en oplevelse, man giver sig hen til, mens man sidder i solen, på pallemøblerne og følger livet på havnen.
Dør om dør med Penyllan, og med samme ejer, finder man Beer Here. Her nægter brygmesteren at kede sig. Her fremstilles smagsbomber i alle retninger, og det er en ølverden, som man enten elsker eller afskyr. Der findes ingen mellemvej. Hos Beer Here laves der særegen øl med karakter og en evne til at overraske, som få bryggerier kan matche.
Til sidst, for dem, der elsker en god overraskelse er der Chrøøl. Et bryggeri med et navn, der lyder som den lyd, en teenager udstøder efter alt for mange billige supermarkedsøl, men som i sandhed er noget helt specielt.
På Danmarks militære knytnæve mod øst, Christiansø, på landets mest afsidesbeliggende bryggeri, skaber øens læge og hans hustru guddommelige bryg i hyper-små portioner. Her eksperimenteres med råvarer og smagsvarianter, som ikke findes andre steder i landet. Gulerod, rødbede og andre rodfrugter finder vej ned i bryggekarret, og er med til at give øllet et særpræg og en snert af bornholmsk vanvid.
Men nu til det vigtigste: Hvordan nyder man bedst disse flydende herligheder? Man kan selvfølgelig nyde dem hos bryggerierne selv. De arrangerer alle rundvisninger og ølsmagning, fortrinsvis i sommerhalvåret. Men endnu bedre er det at tage sin øl med ud i naturen. Når man er på bryggeribesøg, køber man et par flasker med til senere brug, eller finder hylden med bornholmske øl i den lokale dagligvarebutik. Dernæst begiver man sig ud i naturen. Eksempelvis til Svenskehavn på sydøstkysten. Her danner klipperne og havet et perfekt bagtæppe til din ølnydelse. Og er du til en lidt mere strabaserende tur, inden du sætter flaskehalsen mod læberne, trasker du gennem Blåskinsdalen og sætter dig for enden af stien med udsigt til fuglefjeldet. Begge steder er velegnede til at overveje livets store spørgsmål – eksempelvis, om man skal have en øl mere?
Og vigtigst af alt: Man tager flaskerne med hjem igen. For hvis øl virkelig er et bevis på, at Gud elsker os, så bør vi vel også give lidt kærlighed tilbage – til naturen, til smagen og til Bornholm.
