• da
  • en
  • de

BALTIC SEA GLASS


Baltic Sea Glass, der ligger sydøst for Gudhjem, har i 40 år lavet glaskunst i verdens klasse med den bornholmske natur som direkte inspirationskilde. Glasset kommer til live i det åbne værksted, hvor indtryk fra omgivelserne udenfor – det særlige lys og naturens mange former og nuancer – er en naturlig del af processen. Her skabes mundblæst brugsglas til alle lejligheder og altid i stilrent, nordisk design med en rød tråd gennem hele kollektionen. Her er kvalitet, nysgerrighed og oplevelsen af glassets muligheder i fokus. Når man besøger Baltic Sea Glass, smukt placeret på kanten af det nordøstlige Bornholm, træder man som det første ind i galleriets store udstilling af glas i alle mulige farver og former. I forlængelse af galleriet er glaspusterne med stor præcision i gang med deres glødende håndværk i det åbne værksted. Der er en følelse af ærlighed bag produkterne her. Måske fordi man på nært hold kan følge glaspusterens arbejde med de mange muligheder i det glødende materiale. Glasprodukterne emmer af nordisk elegance. Man fornemmer umiddelbart deres autenticitet, og det er tydeligt, at der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Glaskunsten hos Baltic Sea Glass fortæller en historie, ikke blot om Bornholm, men om menneskene bag, øen de bor på og naturen omkring dem. Det er bornholmsk kunsthåndværk, når det er bedst. En kulturel totaloplevelse.

I SELSKAB MED MICHELINSTJERNER


Baltic Sea Glass skaber brugsglas i et design og en kvalitet udover det sædvanlige, og har for længst indskrevet sig i rækken af nutidens klassikere inden for design og kunsthåndværk. Det er derfor heller ikke overraskende, at bordene dækkes med Baltic Sea Glass’ produkter hos nogle af Danmarks bedste restauranter, som f.eks. til den bornholmske Michelin-restaurant Kadeau, Hotel Nordlandet og Stammershalle Badehotel.

DREVET MED PASSION I 40 ÅR


Baltic Sea Glass har i fire årtier været med til at definere dansk glas, og grundlæggerne, Maibritt Jönsson og Pete Hunner, har i alle årene drevet Baltic Sea Glass med stor passion. I 2020 solgte Maibritt og Pete deres livsværk, og der kom nye kræfter til. I dag drives Baltic Sea Glass med samme visioner for brandet og drømme om at få glaskunsten fra Baltic Sea Glass ud over øens og landets grænser. Med samme dygtige team af glaspustere og Maibritt Jönsson som chefdesigner, har ejerskiftet ikke ændret på det, som gør Baltic Sea Glass til noget særligt; Den røde tråd, det enkle design og naturens udtryk i glasset. Det er nøgleord, der ikke afviges fra, og tidens trends og mode får ikke lov at diktere designet.

Andre læser også

BALTIC SEA GLASS UNIKA

Bornholms Kunstmuseum

MIE M

Svend holst-pedersen

Ben Woodhams

LOWE BRUUN