• da
  • en
  • de

LÖWE BRUUN BORNHOLM


Hvor man bor siger noget om, hvem man er. At Nanna og Mads Löwe Bruun har slået rødder på Bornholm er ikke overraskende, for de har begge en livslang kærlighed til øen, og deres passion for Bornholm skinner igennem i alt hvad de gør. Efter 25 år med mæglervirksomhed i Nordsjælland, rykkede Nanna og Mads til Bornholm og åbnede sidste år deres fælles, familiedrevne ejendomsmægler i Gudhjem. Mads er uddannet ejendomsmægler og valuar MDE, og er kommet på Bornholm fra barnsben. Nanna er 7. generations bornholmer, har en kandidatgrad i kommunikation og erfaring indenfor mode, bolig- og livs-stilsbranchen i ind- og udland. De er forældre til to børn, og sammen har de nu i fire år boet i den stejle havneby midt på Bornholms østkyst, hvor de har deres butik i Inge Madsens smukke gård, Brøddegade 34. Butikken er et samarbejde med Skagerak Danmark, der har sommerbutik i lokalerne (uge 26-33), mens Löwe Bruun Bornholm holder lys i vinduerne de resterende 44 uger af året. For Nanna og Mads handler det om så meget mere end at sælge boliger. Det handler om at sælge et livsvalg, en livsstil og nogle muligheder, som ikke fås andre steder i Danmark. Efter mange år i branchen har Nanna og Mads et solidt netværk og kundekartotek, og sætter man sit hus til salg hos Nanna og Mads, opdager man hurtigt, at ikke alle ejendomsmæglere er ens. Her bliver man mødt med nærvær, integritet og tilgængelighed. Hver bolig får en grundig gennemgang, og formidlingen i både tekst og billeder skiller sig ud fra normalen i branchen. Nanna og Mads giver sig tid til at sikre, at boligen præsenteres fra sin allerbedste side bl.a. gennem styling. Nanna rykker gerne danske designklassikere og stemningsskabende ting ind i hjemmet for at skabe den bedst mulige oplevelse for potentielle købere.
Både Nanna og Mads er lokalpatrioter og går op i at fremtidssikre Bornholm – især de små kystbyer, hvor der er bopælspligt. Det er en fælles hjertesag, at der skal være liv på øen hele året, lys i husenes vinduer og børnestemmer i gaderne. For Nanna og Mads handler det nemlig ikke om bare at sælge huse. Det handler om deres fælles passion for mennesker, for formidling, for boliger og for Bornholm.

LOKALE ILDSJÆLE


Gennem deres daglige virke bliver Mads og Nanna helt naturligt ambassadører for Bornholm, men de er også politisk engagerede i lokalsamfundet og arbejder for, at Bornholm skal blive ved med at være et attraktivt sted at bo. Et sted, hvor både nuværende og fremtidige generationer har mulighed for at opfylde deres drømme om et familieliv i tæt forbindelse med den bornholmske kultur og natur.

PASSION OG MARKEDSFØRING


En del af at drive Löwe Bruun Bornholm er selvfølgelig markedsføring af øen og øens boliger. Her kan det blive svært at skelne mellem forretning og fornøjelse, for når man tager billeder af den ø, man selv elsker, er det naturligt at dele netop de billeder med andre. Nanna og Mads får ofte stor ros for deres billeder af Bornholm på de sociale medier, og folk siger endda, at billederne giver dem lyst til at flytte til øen. Kig selv ind på Löwe Bruun Bornholms hjemmeside eller sociale medier og lad dig inspirere.

Andre læser også

Ben Woodhams

Bornholms gastronomi

Bornholms vilde vrag

BYGGESAGSBEHANDLING

helligdomsklipperne

Broe & Co