• da
  • en
  • de

Grønbechs Hotel


Grønbechs Hotel er et idyllisk hotel midt i Allinge få meter fra den hyggelige havn. Hotellet kaldes også for “Danmarks politis-ke hotel”, og har i en årrække dannet ramme om en stor andel af de politiske arrangementer under Folkemødet. På væggene i loungen hænger en blanding af politiske satiretegninger og billeder, som dokumenterer politiske begivenheder. Det er ingen tilfældighed, for Grønbechs Hotel ejes af journalist Rasmus Nielsen, grundlægger af den uafhængige netavis, Altinget/Mandag Morgen, som stiller skarpt på dansk og international politik. Grønbechs Hotel har en trendy nordisk stil, hvor designmøbler er blandet med antikke og moderne malerier, stearinlys og friske blomster. Her føler man sig hjemme. Hotellets charmerende atmosfære inviterer til afslapning og forkælelse – både i loungen, i baren, oppe i ”Stauen” og i hotellets restaurant, Restaurant Vilhelm. Om eftermiddagen kan man tilbringe timevis i hotellets gårdhave og nyde lette snacks og vin i solen på terrassen, hvor man også om aftenen kan spise middag. Hotellet serverer “á la carte”, og retterne er sammensat efter, hvad køkkenet modtager fra sine forskellige leverandører.

RESTAURANT VILHELM


Hotellets Restaurant Vilhelm byder på klassisk, traditionel mad med et moderne og internationalt touch, uden nogen dogmer, men med afsæt i gode råvarer, de bedste vine og ikke mindst den særlige atmosfære af uformel hygge. Vilhelm er et sted, hvor alle er velkomne – hotelgæst eller ej.

 

 

VÆRELSER MED SJÆL


Grønbechs Hotel har 23 lyse og lækre værelser, hvoraf 21 er dobbeltværelser, og 2 er enkeltmandsværelser. Værelserne er bevaret i de originale størrelser fra 1901 og er holdt i en minimalistisk og enkel stil. Nogle af værelserne vender ud mod havet, nogle har egen balkon med udsigt til gårdhaven og aftensolen, andre har udsigt ud over smukke Allinge. Hotellet er åbent fra juni til slutningen af august. Onsdag – lørdag i juni og alle dage i juli og august.


Andre læser også

Is Kalas

SEBASTIAN FROST

BÅDSTED CAMPING

Norresan gudhjem

Pension Langebjerg

Sandvig Minigolf