• da
  • en
  • de

Juhls Minigolf


Efter fem sæsoner med det bornholmske unikum, BornPark Minigolf i Østerlars, har Christina og Thomas Juhl Sørensen startet et minigolfeventyr i den nedlagte levnedsmiddelskole i Rønne. Stedet vækker mange minder, især for de lokale, da rigtig mange bornholmere har haft en relation til stedet. Det er en sjov tanke, at mange af øens berømte gourmetkokke er uddannet i de lokaler, der nu spilles minigolf i.

SPÆNDENDE BANER I ET GRØNT MILJØ


De store indendørs minigolfbaner hos Juhls Minigolf indbyder til sjov, leg og konkurrence i et skønt miljø med udfordrende baner og æstetisk indretning. Centralt beliggende i Rønne, danner den tidligere kokkeskole i dag rammen om en helt unik oplevelse. De store haller og øvrige lokaler er omdannet til et indendørs univers af spændende minigolfbaner med grønne planter og finurlige detaljer fra den bornholmske natur, f.eks. Danmarks største privatejede gummitræ, som står i foyeren. Her kan du mødes med venner og familie, kollegaer eller klassekammerater og spille minigolf med solskinsgaranti 365 dage om året.

MINIGOLFBANER FOR ALLE


Missionen er at give alle mulighed for at spille minigolf, uanset vejret hele året rundt. Med omdannelsen af de store bygninger til indendørs minigolfbaner er det lykkedes at skabe noget helt særligt: et minigolfeventyr som kun findes hér. Hos Juhls Minigolf kan alle være med. Der er baner til både børnefamilier og professionelle minigolfere. Med den nemme onlinebooking, masser af P-pladser, smilende personale og masser af hygge, kan det kun blive en god dag hos Juhls Minigolf.

NEM BOOKING


Minigolf er for alle, uanset form og alder i både små og store grupper. Og Juhls minigolf har gjort det ekstra nemt og sjovt. Nu er det slut med lange køer og utålmodige børn og bedstemødre. Med ganske få klik på hjemmesiden kan man booke præcis den tid der passer, så banen er klar når man ankommer.

APP MED SERVERING


Når man går rundt på de grønne baner ad de små stier, behøver man ikke afbryde spillet, hvis man får lyst til til øl, sodavand eller kaffe. Via en smart app kan man bestille sine drikkevarer og få dem serveret, imens man spiller videre. App’en holder også styr på spillernes scorekort og ruten igennem de mange sjove og udfordrende baner. Med Juhls Minigolfs app er der styr på scorekortet og resultaterne, som man kan gemme og måske brillere med, når ens teenager eller chef bliver lidt for kæk.


Andre læser også

Fru Petersens Café

KARAMELKOMPAGNIET

Christiansøfarten

Hammershus

NaturBornholm

Bornholms Kunstmuseum