Langs den bornholmske klippekyst med de majestætiske klippeformationer, har det historiske gamle træskib M/S Thor sejlet siden 1913. På havnen i Gudhjem kan man stige ombord og opleve kyststrækningen fra Gudhjem til Helligdomsklipperne i det selv samme farvand, som vikingerne besejlede for mere end tusinde år siden. Her får man en helt speciel oplevelse af klipperne og den enestående natur langs kysten, som M/S Thor passerer på sejlturen, krydret med historiske fortællinger, vikingesagn og anekdoter om, hvordan den bornholmske natur gennem tiden har inspireret kunstnere på øen.En sejltur med M/S Thor giver en helt særlig oplevelse af naturen, som kun fås fra søsiden. Ombord på det smukke gamle træskib er man omgivet af havet, lyset og de forunderlige klipper, som nærer både børn og voksnes fantasi og nysgerrighed. M/S Thor lægger til ved Libertsklippen nedenfor Bornholms Kunstmuseum og i Gudhjem havn. Begge steder kan passagerer stige ombord eller gå i land, vælge at sejle med retur eller gå tilbage langs kyststien.Der sejles i hele sommerperioden, hvor M/S Thor også sejler på solnedgangstur, så man kan opleve Østersøens farvespil og nyde stemningen af solnedgangen over klippekysten.
I mere end 100 år har træskibet, M/S Thor, sejlet langs den bornholmske klippekyst. På turen fortæller kipper i dag om klippeformationerne og andre seværdigheder undervejs. Skibet passerer forbi Fortidsminder som Hestestenene, Røstad strand og de imponerende naturfænomener som Stevelen, helligdomsklipperne og de sælsomme vandreblokke fra istiden. Fortællinger suppleres med skippers Anekdoter fra den sene Vikingetid, som f.eks. historien om Egil Ragnarsen, også kaldet Blod-Egil, og om nogle af Bornholms og Danmarks største kunstnere, som gennem tiden er blevet inspireret af den smukke bornholmske klippekyst. Skippers levende fortællinger gør landskabet nærværende, og nærer både gamle og unges fantasi, mens landskabet passerer forbi.
Ved Helligdommen, umiddelbart nord for Rø, sejler M/S Thor helt tæt ind under de imponerende klippepartier, hvor de store grotter åbner sig mod søsiden; Tørre Ovn, Lyseklippen, Helligdomsklipperne og
Sorte Gryde. Trygt og sikkert styres det 15 meter lange skib langs klippekysten, så man på nærmeste hold får lov at opleve de utrolige, geologiske formationer. Skibet sejler helt ind til Våde Ovn, blot 20 centimeter fra de stejle klippevægge, så passagerer ombord kan sanse grottens forgrening ind i det bornholmske fjeld. Det er både en personlig og historisk helhedsoplevelse.