HØSTET er Danmarks første økologiske havtornplantage. Den drives af Camilla og Mads Meisner, der i 2009 flyttede til Bornholm. Camilla og Mads lægger vægt på den gode smag, og forsøger, så bæredygtigt som muligt, at anvende alle dele af råvaren, så intet går til spilde. Alt er økologisk, og alle HØSTETs produkter produceres i eget produktionskøkken på Fløjlegård i Ibsker.
Gårdbutikken, der ligger i forbindelse med plantagen, er lækkert indrettet med træ fra det lokale Østerlars Savværk. Her findes hele HØSTETs udvalg af marmelade, saft, sirup, flager, øl, snaps, sæbe, olie og den nye hudpleje fra BETTEs Skincare, der laves med HØSTETs egen havtornkerneolie.
Oplysninger om ‘Drinks på landet’, rundvisninger i plantagen, samarbejder og meget mere om havtorn, findes på webben.
Gårdbutikken, der ligger i forbindelse med plantagen, er lækkert indrettet med træ fra det lokale Østerlars Savværk. Her finder man hele HØSTETs udvalg af marmelade, saft, sirup, flager, øl, snaps, sæbe, olie og den nye hudpleje fra BETTEs Skincare, der laves med HØSTETs egen havtornkerneolie. Der er åbent alle hverdage mellem 15 – 17.
En af de ting, som HØSTET holder meget af, er at samarbejde med andre dygtige producenter om at udvikle nye produkter med havtorn. De fleste af disse findes på hylderne i gårdbutikken. Derudover er HØSTET også leverandør til nogle af landets bedste restauranter, hvilket både er lærerigt og en bekræftelse af, at kvaliteten og smagen er i top. Alle HØSTETs egne produkter er håndlavet i eget produktionskøkken på gården.
Fredags-drinks på landet… hvad er det? Det er en unik mulighed for at nyde lækre drinks med havtorn i eftermiddagssolen på Fløjlegård. Hver fredag eftermiddag fra d. 28/6 og så hele juli og august, vil der være drinks og rundvisning i plantagen, havtornhistorier og masser af mulighed for at tale sammen.
HØSTET tager gerne imod grupper uden for de almindelige åbningstider. Grupper på mellem 15 og 60 personer, kan booke rundvisning i havtornplantagen, masser af historiefortælling og efterfølgende smagsprøver på lækre kiks med ost og marmelade, samt lidt forskelligt at drikke.
Havtornplantagen i Ibsker drives økologisk. Det giver bedst mening for miljø og mennesker, og så har havtornplanten nogle kvælstoffikserende knolde på rødderne, som gør, at den ikke kræver ekstra tilført gødning. En anden særlig ting ved havtorn er, at den er særbo, hvilket vil sige, at der er han- og hun-buske. Det er kun hunbuskene, som får bær.
Havtorn er en ’superfruit’ og har et særligt højt indhold af vitaminer, antioxidanter og omega fedtsyrer. For at bevare disse gode næringsstoffer er det vigtigt, at havtornbærrene fryses umiddelbart efter høsten. Dette gøres ved, at grenene med bær klippes af buskene og køres på frost, og når grenen så har været frosset i 4-5 dage, kan bær og blade bankes af.
HØSTET er et ’must see’ for den madinteresserede eller dem, der gerne vil en tur på landet.